Virksomheden

208 lokale ugeaviser

De Lokale Ugeaviser A/S er den centrale salgsvirksomhed for 208 ugeaviser i Danmark. Ved blot at henvende sig èt sted - De Lokale Ugeaviser - er det derfor muligt at opnå en effektiv og målrettet dækning af samtlige 2,3 mio. husstande i Danmark.

Gennem os kan du således effektivt dække et hvilket som helst lokalområde i Danmark, en større region eller område, hele Danmark eller hvordan dit handelsområde måtte se ud.

Vi yder en professionel rådgivning, enkel håndtering og udstrakt service, der sikrer dig en optimering af din indsats i markedet.

De Lokale Ugeavisers erfarne konsulenter, der besidder en høj ekspertviden om de lokale ugeaviser i Danmark, giver dig præcis rådgivning om, hvordan og hvor du får mest muligt ud af dit annoncebudget. Vi hjælper dig med at komme i kontakt med alle danskere eller en specifik gruppe af danskere uden at du selv skal kaste dig ud i en omfattende medieplanlægning. Vores konsulenter i såvel København som Århus har adgang til et dybdegående materiale, der sikrer dig din individuelle medieplan.

Én ordre - én faktura

Ved at benytte De Lokale Ugeaviser A/S afgiver du kun én ordre pr. annonce uanset hvor mange lokale ugeaviser, du ønsker at benytte. Efterfølgende modtager du naturligvis også kun én faktura, medmindre du ønsker en anden løsning.

De Lokale Ugeavisers medarbejdere i salgssupport og administration sørger for, at du kan bruge tiden på at kommunikere optimalt med dine kunder. Vi sørger for at alt fungerer fra start til slut. Vi sørger således for, at det nødvendige materiale kommer ud til de mange aviser, at annoncerne placeres korrekt og at indrykningen følges op af en kvalitetskontrol.

Til at hjælpe dig yderligere, hvis du selv ønsker at beskæftige dig mere indgående med din medieplanlægning, har vi udviklet et avanceret medieplanlægnings-værktøj, som gør det varierede udbud let og tilgængeligt.